Familieterapi
Om Familieterapi
Familieterapi
Står den på råben og skrigen og stress fra morgenstunden, børn der ikke vil, som du vil? Føler du
afmagten melder sig, frustration, vrede, hvor du tænker: ”sådan en morgen orker jeg ikke en gang
til”? For blot at gentage scenariet næste morgen? Så er familieterapi vejen frem for jer.
I enhver familie er der en gensidig afhængighed og påvirkning. Så når én har det svært eller
mistrives, påvirker det resten af familien og skaber store frustrationer hos alle. Disse mønstre – som
kan opstå i alle familier – er en del af at være forælder. Men de behøver ikke styre jeres liv. For ofte
handler det om gennem familieterapi at få nogle ganske enkle redskaber til at kunne klare
hverdagen både i forhold til små børn og teenagere, som kan udfordre enhver.
Konflikter i forældre-barn relationen hører ikke kun til i barne/ungelivet, men også i voksenlivet, hvor
års undertrykte følelser og misforståelser kan ligge til grund for et betændt forhold, som kan være
svært at få løst op for, og tilmed gøre det ulideligt at være i samme rum.
I familieterapi hjælper jeg jer både gennem individuelle og familie-samtaler med at finde ind til
kerneproblemet og finde nye løsninger til at være sammen, så alle får plads og mulighed for at trives
i familien ved at arbejde positivt og fremadrettet.
For nogen kan det give mening, at vi deler familieterapien op, så jeg har en individuel samtale med
jer hver især for at få mulighed for at forstå jeres situation bedre. Er børn med i terapien, deltager
barnet/børnene nogle gange i den første samtale, hvorefter forældrene fortsætter i par-/familieterapi.
Kontakt mig på dorte@familieterapi.dk eller tlf. 2673 1318 for at træffe aftale.